Ordene fra den, der selv har smagt det

At videregive andres ord godt er også værdifuldt. Men Buddhas lære overføres ikke fuldt ud blot ved at overføre ordenes form. Fordi den ærværdige Mahakashyapa direkte vågnede til Buddhas sind, kunne de lærdomme, han videregav, blive til ord bekræftet i hans eget sind, ikke en historie hørt langvejs fra.

Den, der virkelig har holdt en gammel konges kostbare sværd i sine egne hænder, kender dets glans og vægt. Den, der kun har hørt det beskrevet, kan også tale om sværdet, men det er svært at kende det lige så klart som den, der faktisk har set det. Sådan er det også med opvågning. Ord og skrift kan vise dig vejen, men de kan ikke erstatte oplevelsen af at gå den vej med dine egne fødder.

Smagen af mad kender man også kun, efter man selv har smagt den. Uanset hvor detaljeret nogen beskriver den, kan du ikke kende den smag, der rører din tunge, eller den varme, din krop mærker, før du selv smager den. Arbejdet med at iagttage sindet er det samme. Når du ikke stopper ved at udenadlære en andens opvågning, men i stedet ser direkte på de tanker og følelser, der opstår lige nu, bliver læren til visdom for dit eget liv.

I dag, i stedet for at lære endnu en sætning, så giv dig selv bare et kort øjeblik til direkte at tjekke dit eget sind. Læg mærke til vejrtrækningen, der går ind og ud, og når en ubehagelig følelse stiger op, så se på den uden at vende dig bort. Denne lille oplevelse forvandler viden, du kun har hørt om, til en levende praksis.